Nina Groes udpeget til formandskabet i ny Velfærds-TaskForce

Taskforce (1).jpg
 

Odense Kommune skal finde flere penge til velfærd og har derfor nedsat en task force, som skal komme med forslag til yderligere omprioriteringer.

For at imødegå de kommende udfordringer i forhold til omprioriteringerne i kommunens budget, har kommunen blandt andet valgt at lave en såkaldt task force, som skal komme med en række anbefalinger til, hvordan Odense Kommune kan prioritere og arbejde med den nære velfærd i fremtiden.

I et fælles formandskab for Task Force Velfærd, som arbejdsgruppen hedder, er udpeget Nina Groes, der er opvokset i Odense og er tidligere direktør for Kvinfo, og Jørgen Søndergaard, tidligere medlem af Velfærdskommissionen og Strukturkommissionen.

Derudover tæller gruppen fire erfarne menige medlemmer i Pia Gjellerup, Knud Aarup, Mikael Bech og Kurt Houlberg.

- Gør vi ikke noget nu, risikerer vi at bryde samfundskontrakten, der sikrer at børn, unge og ældre kan få den nødvendige hjælp fra velfærdssamfundet. Vi kommer til at skille os af med ting, vi er rigtig glade for, og flytte pengene til den nære velfærd. Til flere sosu'er, pædagoger og lærere. Det bliver ikke en sjov øvelse, men den er nødvendig. Den nære velfærd kommer først, siger Peter Rahbæk Juel.

Læs mere her på tv2.dk

 
Nina Groes